1. Schweissprøvernes formål er.

1. At fremme interessen for schweissarbejdet.

2. At tjene avlsarbejdet, ved at finde frem til hunde med gode egenskaber for schweissarbejde

3.  At afprøve hundene under naturtro forhold.

4. At prøverne ikke er konkurrencer; men anlægs- og kvalitetsprøver.

2. Klubbernes prøve program.

Schweiss prøver kan afholdes af DKK, samarbejdende foreninger og specialklubber. 

Alle prøver meddeles af den arrangerende specialklub/forening til DKK senest 1. februar i afholdelsesåret.
Afholdes der ekstra prøver i løbet af året, meddeles dette til DKK senest 3 uger før prøvens afholdelse.

Alle prøver offentliggøres på DKK’s hjemmeside.

3. Prøvens organisering.

3.1 Prøveleder.

Den af den arrangerende klub udpegede prøveleder er højeste myndighed på prøven bortset fra bedømmelsen af hundene og i klagesager. Prøveleder er ansvarlig for prøvens afvikling og afgør de tvivlsspørgsmål, der opstår.  Prøveleder har ansvaret for at:

• alle prøveregler overholdes.
• tilvejebringe de materialer der skal anvendes på prøven, blod, skin, scanner osv.
• finde det nødvendige antal hjælpere inkl. evt. hornblæsere.

3.2 Dommere.

Den arrangerende forening/specialklub eller dennes prøveleder inviterer dommere til klubbens prøver. DKK udpeger dommere til DKK’s prøver. Der må kun anvendes DKK-godkendte dommere. (Liste findes på DKK’s hjemmeside).
Så længe hundene er til bedømmelse er disse og deres førere underlagt dommerne og disses afgørelser.

Er der elev eller aspirant med ved bedømmelsen henvises til ”Regler for uddannelse til schweissdommer”, se www.dansk-kennel-klub.dk

3.3 Hjælpere.

Der bør foruden dommeren være en stifinder, en vildtbærer og evt. en hornblæser på hvert hold.

4.  Adgang til prøverne.         

Adgang til prøverne har alle hunde med DKK eller anden FCI - anerkendt stambog samt andre identificerbare (chipmærkede eller tatoverede) hunde, der ikke er registreret i andre stambogsførende organisationer.

Ikke stambogsførte hunde skal have et prøvenummer udstedt af DKK inden tilmelding til prøven – eller i forbindelse med tilmeldingen.

Prøvenummeret fås ved indsendelse af prøvenummeransøgning, der findes på DKK’s hjemmeside – www.dansk-kennel-klub.dk 

Den arrangerende klub kan kræve medlemskab for deltagerne, herunder både for ejer og fører, ligesom den arrangerende klub kan begrænse antal deltagende hunde på prøven.

Den arrangerende forening/specialklub/prøveleder afgør hvilke typer spor med/uden rapportering der afprøves på.

4.1 For mange tilmeldt - lodtrækning.

Specialklubberne arrangerer prøver for klubbernes egne racer.

• Ved ledige pladser på klubbens prøver fordeles disse til andre racer.
• Prøveledere og hjælpere fra tilsvarende prøver i andre specialklubber har fortrinsret.
• Hvis der er tilmeldt for mange hunde til en prøve, har klubbens egne racer fortrinsret.
• Hvis der er tilmeldt for mange af egen race, er der fortrinsret for medlemmer af specialklubberne.
• De øvrige pladser fordeler prøveleder efter lodtrækning.
• Hunde, som tidligere har opnået 1. præmie i en prøve, vægtes lavest. Dog således, at hunde der alene mangler 1 præmie på rapportering, deltager i lodtrækningen.

Ved for mange tilmeldinger på DKK-arrangerede prøver udvælges deltagerne ved lodtrækning.

5. Adgangskrav.

For 400 m/3 timer spor gælder følgende:
Ingen aldersbegrænsning/alderskrav for deltagelse.

For 400 m/20 timer spor gælder følgende:
Hunden skal have opnået 1. præmie på 400 m/3 timer spor eller mindst tilsvarende udenlandsk prøve bedømt af en FCI anerkendt dommer.

Der er ingen aldersbegrænsning for deltagelse.

For 1000 m/20 timer spor gælder følgende:
Hunden skal være mindst 2 år og have opnået 1. præmie på 400 m/20 timers spor eller mindst tilsvarende udenlandsk prøve bedømt af en FCI anerkendt dommer.
 

For 1000 m/40 timer spor gælder følgende:
Hunden skal være mindst 2 år og have opnået 1. præmie på 1000 m/20 timer spor eller mindst tilsvarende udenlandsk prøve bedømt af en FCI anerkendt dommer.

5.1 Definition af alderskrav.

Hunden skal have opnået alderskravet til den pågældende prøve på dagen for prøvens afholdelse.

6. Særlige bestemmelser for dommere, prøveleder og hjælpere.

Ingen ved prøven fungerende dommer eller prøveleder kan anmelde hund, fremføre eller lade fremføre hund til afprøvning.

Skal hjælpere afprøves på dagen, er det prøveleders ansvar, at disse afprøves på et ukendt spor.

7. Kupering m.v.

Halekuperede hunde født efter den 1. juni 1996 kan ifølge dansk lovgivning ikke deltage, uanset i hvilket land hunden er født. Forbuddet omfatter også hunde, som har fået halen kuperet af veterinære årsager, uanset om man har en dyrlægeerklæring. Følgende racer er dog undtaget for halekuperingsforbuddet: ruhåret hønsehund, korthåret hønsehund, breton, vizsla og weimaraner.

Såfremt en hund er født stumphalet, skal det for dansk opdrættede hundes vedkommende fremgå af hundens stambog. For udenlandsk opdrættede hundes vedkommende skal der fremlægges en engelsksproget dyrlægeattest, der er udstedt i det land, hvor hunden er opdrættet, på, at hunden er født stumphalet. For hunde født efter 1. oktober 2004 er det dog kun følgende racer, der på stambogen kan få påført, at de er født naturligt stumphalet: Australian shepherd, Boston terrier, Bouvier des flandres, Dansk/svensk gårdhund, Engelsk bulldog, Entlebucher sennenhund, Fransk bulldog, Gos d’atura catala, Jack Russell terrier, Karelsk bjørnehund, King charles spaniel, Mudi, Old English sheepdog, Perro de agua espanol, Polski owczarek nizinny, Pyrenæisk hyrdehund, Pyrenæisk hyrdehund m/korthårshoved, Västgötaspids, Welsh corgi pembroke.

For alle andre racer (med undtagelse af breton, korthåret hønsehund, ruhåret hønsehund, vizsla og weimaraner, som er undtaget fra halekuperingsforbuddet) gælder, at hunde uden hale eller med kun dele af halen født efter den 1. oktober 2004 anses for at mangle legemsdele og kan dermed ikke deltage på prøver.

8. Vaccinationer.

For at deltage på prøve skal en hund være vaccineret mod hundesyge og parvovirus.

Vaccinationen skal være foretaget senest 14 dage før prøvedagen. For hunde op til 24 måneder gælder, at vaccinationen højst må være 1 år gammel. For øvrige gælder, at vaccinationen højst må være 4 år gammel. Dokumentation for vaccination skal kunne fremvises.

Udenlandske hunde skal yderligere være rabiesvaccinerede i henhold til den til enhver tid gældende danske lovgivning.

9. Sundhedskrav.

Hunde, som afprøves, skal være i god mental og fysisk sundhedstilstand og ikke vise tegn på sygdom. En hund må således kun deltage på prøve, såfremt den på prøvedagen ikke udgør nogen smittefare. Ved tvivl skal fremlægges dyrlægeattest, der bekræfter dette.

10. Hunde som ikke kan afprøves.

• Tæver med hvalpe under 8 uger samt synligt drægtige tæver.
• Hanhunde, der fra naturens side mangler den ene eller begge testikler (kryptorchister)
• Hanhunde med abnormt udviklede og fejlagtigt placerede testikler.

11. Løbske tæver.

Løbske tæver kan anmeldes. Disse afprøves sidst, og skal indtil afprøvning sammen med føreren opholde sig på et af prøveleder nærmere anvist sted.

12. Doping.            

Det er forbudt at behandle hunde med stoffer, der neddæmper eller opildner temperament eller ydeevne (doping).

Dopingkontrol kan ske ved udstillinger, skuer, prøver, konkurrencer og andre aktiviteter.

Anmodning om dopingkontrol (fra andre end officials, arrangementsledelse eller dommere) af en hund skal sammen med en begrundelse for kontrollen indgives skriftligt til arrangementsledelsen på dagen. Anmodningen skal vedlægges et gebyr på kr. 1.000, der fortabes, såfremt testen er negativ.

Samtlige omkostninger ved kontrol og efterfølgende test betales af hundens ejer, hvis testen er positiv.

Hvis testen er negativ, betales omkostningerne ved kontrol og efterfølgende test af den arrangerende klub.

Indgives der anmodning om dopingkontrol af en hund, skal arrangementsledelsen indkalde den pågældende hunds ejer/fører for høring og meddelelse om, at hunden skal stille til dopingkontrol på dagen.

Det påhviler arrangementsledelsen at tilkalde en dyrlæge for udtagelse af blodprøve, urinprøve, hårprøve og næsesvaberprøve på dagen.

De udtagne prøver opbevares af dyrlægen.

Arrangementsledelsen orienterer DKK om den udførte dopingkontrol, hvorefter det på baggrund af anmodningens karakter aftales med dyrlægen, hvilke analyser der skal foretages.

Når analyseresultatet foreligger, træffer DKK’s sundhedsudvalg afgørelse om, hvorvidt der har foreligget doping.

Sundhedsudvalgets afgørelse tilstilles DKK’s bestyrelse, som træffer afgørelse om, hvorvidt en sag kan betragtes som afsluttet eller skal videregives til DKK’s disciplinærnævn til behandling i henhold til DKK’s love.

Personer, der afviser at stille til dopingkontrol eller udebliver fra kontrol, indberettes til DKK’s bestyrelse, som derefter træffer afgørelse om, hvorvidt sagen skal overgives til DKK’s disciplinærnævn til behandling i henhold til DKK’s love.

13. Tilmelding.

Der kan til specialklubbernes prøver anmeldes på de af specialklubben autoriserede anmeldelsesblanketter. Til DKK’s prøver kan kun anvendes de af DKK autoriserede anmeldelsesblanketter, som fås ved henvendelse til DKK’s kontor, eller online via DKK’s hjemmeside: www.dansk-kennel-klub.dk.

Anmeldelsesfristen er 3 uger. Efteranmeldelser modtages kun såfremt der er plads på prøven.

Hvis en hund efter tilmelding kvalificerer sig til næste niveau, kan den opgraderes efter tilmelding. Fører skal henvende sig til prøveleder, der afgør om der kan skaffes plads på prøven.

14. Gebyr.

Anmeldelsesgebyret fastsættes af DKK for ét år ad gangen.

Anmeldelsesgebyret skal være indbetalt, inden anmeldelsesfristens udløb, da prøvedeltager ellers kan miste sin ret til at deltage. Ved for sen indbetaling er det op til arrangøren at afgøre, hvorvidt en hund kan deltage. Der kan pålægges et ekstragebyr, hvis indbetalingen foretages for sent, ved manglende adresseændring, eller hvis andre registrerings- eller betalingsforhold ikke er i orden ved anmeldelsesfristens udløb.

15. Klager.

Ønsker en deltager at klage, skal prøveleder mundtligt gøres opmærksom på dette på dagen.

Prøveleder skal forsøge at forlige klagen på dagen. Lykkes dette ikke, skal den skriftlige klage sendes til DKK inden 8 dage. Klagegebyr på kr. 500,- indsendes sammen med klagen. Klagegebyret tilbagebetales, hvis klager får medhold.

Klager behandles af DKK’s schweisshundeudvalg. Inden klagen behandles indhentes udtalelser fra alle implicerede parter. Der kan desuden indhentes udtalelser fra andre relevante personer (vidner/prøveleder eller andre).

Når sagen således er oplyst bedst muligt, vil den indklagede blive gjort bekendt med alle udtalelser, der belyser sagen, og vil få mulighed for en afsluttende kommentar.

Efter endt klagebehandling indstiller DKK’s schweisshundeudvalg sagens afgørelse til DKK’s bestyrelse til endelig godkendelse.

Ved klager over bedømmelsen er dommerens bedømmelse inappellabel. Ved dommerens overtrædelse af DKK’s Schweissprøveregler kan DKK’s schweisshundeudvalg ændre dommerens afgørelse; dette vil normalt være i form af, at prøveresultatet annulleres.

Alle afgørelser vil blive offentliggjort på DKK’s hjemmeside.

16. Ejerforhold.

Eventuelt ejerskifte på hunden skal være registreret i DKK - også hvad angår eventuel adresseændring. Er disse ting ikke i orden, kan hunden nægtes deltagelse.

17. Framelding.

Framelding skal ske skriftligt til prøveleder.

18. Tilbagebetaling af gebyr.

Tilbagebetaling af det fulde gebyr kan kun finde sted, hvis hunden på grund af sygdom/løbetid ikke kan deltage, hvilket må dokumenteres ved tilsendelse af dyrlægeattest senest 3 dage efter prøven er blevet afholdt.

Hvis fører får forfald tilbagebetales prøvegebyret normalt ikke.

Prøvearrangør er ikke forpligtet til at returnere indbetalt anmeldelsesgebyr i tilfælde af aflysning på grund af force majeure.

19. Program og bedømmelsesskema.

Prøveleder sørger for at der foreligger et prøveprogram. Hundene opdeles i hold med ca. 5-8 hunde på 400 m sporene og ca. 4 hunde på 1.000 m sporene. Der bør dog være færre på hold med mange ekvipager, der er tilmeldt med rapportering.

Prøveleder sikrer, at der er bedømmelsesskema (rekvireres hos DKK) til rådighed for hver tilmeldt hund.

Prøveleder er ansvarlig for, at bedømmelsesskemaer på forhånd er udfyldt med faktuelle oplysninger.

20. Ankomst.

Prøveleder giver en kort parole ved starttidspunktet.

Der oplyses om regler for færdsel på terrænet; ingen løse hunde, luftearealer, hvordan tilskuere skal forholde sig m.v.

Tilskuere har kun adgang til de enkelte spor efter aftale med hundeføreren og dommer.

Evt. dommerændringer offentliggøres.

Der foretages lodtrækning om startrækkefølgen. Der tages i så stor udstrækning som mulig hensyn til rapportører og ikke-rapportører. Spornumrene indføres i kataloget

Kun anmeldte hunde har adgang til at deltage på prøven.

Hundefører skal medbringe følgende på prøven:

• Stambogscertifikat/prøvenummer

• Evt. resultatbog

• Vaccinationsattest

• Evt. modtaget kvittering for anmeldelsen samt nummerskilt.

Prøveleder indsamler resultatbøger mv. umiddelbart før prøven påbegyndes.

21. Kontrol af hundenes identitet og sundhed.

Prøvelederen kan på prøvedagen foranstalte kontrol af hunden - f.eks. identitetskontrol, vaccinationskontrol m.m. Prøveleder er forpligtet til at sørge for, at der er en scanner til rådighed på prøven.

Tredjemands anmodning om ID-kontrol af hunde skal sammen med en begrundelse for kontrollen indgives skriftligt til prøveleder på dagen, inden hunden afprøves. Anmodningen skal vedlægges et gebyr på kr. 200,-, der fortabes, såfremt kontrollen er uberettiget.

22. Forsikring/ansvar.

Hunde, der befinder sig på prøveområdet, skal være omfattet af en dækkende lovpligtig ansvarsforsikring. Hundeejeren er ansvarlig for et hvert uheld eller enhver skade, hans/hendes hund eventuelt måtte forvolde.

23. På prøveområdet.

Det er prøvedeltagers eget ansvar at møde i god tid til prøven, så hunden er til stede, når den skal bedømmes.

Hundene skal overalt på prøveområdet føres i line.

Hvis en hund opfører sig aggressivt eller på anden vis er til gene for andre mennesker og/eller hunde, kan den bortvises af prøveledelsen. Prøveledelsen kan endvidere inddrage den på dagen tildelte præmiering. Enhver bortvisning eller inddragelse af præmiering indberettes til DKK med kopi til specialklubbens bestyrelse.

Hvis en prøvedeltager/tilskuer ikke følger prøveledelsens opfordring til at fjerne hunde fra varme biler, kan prøveledelsen foretage én eller flere af følgende sanktioner mod den pågældende prøvedeltager/tilskuer:

• Bortvise prøvedeltager/tilskuer fra prøveområdet.
• Inddrage opnåede præmiering for prøvedeltagers hund(e).
• Indbringe prøvedeltager for DKK’s disciplinærnævn.

Afstraffelse af hunde medfører øjeblikkelig bortvisning, inddragelse af evt. opnået præmiering og efterfølgende indberetning til DKK med kopi til specialklubbens bestyrelse.

Enhver hund afprøves for ejerens regning og risiko, og uheld af enhver art er DKK og den arrangerende specialklub uvedkommende.

På prøveområdet har enhver pligt til at efterkomme de henstillinger, som prøveledelsen fremkommer med. Personer, som overtræder prøvereglementet og/eller ikke efterkommer prøveledelsens henstillinger, kan bortvises fra prøveområdet. Afgørelse herom træffes af prøveledelsen. Prøveledelsen kan indberette hændelsen til DKK’s schweisshundeudvalg, som derefter træffer afgørelse om, hvorvidt sagen kan betragtes som afsluttet eller skal videregives til DKK’s bestyrelse med evt. indstilling om senere afgørelse i DKK’s disciplinærnævn.

Alle indberetninger skal indeholde begrundelse for den foretagede handling. Alle indberetninger behandles af DKK’s schweisshundeudvalg.

24. Opførsel.

Al utilbørlig kritik af en dom, nedsættende ytringer om en fungerende dommer, og fjernelse af en afprøvet hund eller udeblivelse, mens prøven stadig pågår, såvel som usømmelig omgangstone og anden overtrædelse af dette reglement kan medføre fortabelse af retten til tildelt præmie samt eventuelt bortvisning fra prøven.

Afgørelse herom træffes af prøveledelsen. Prøveledelsen skal indberette hændelsen til DKKs Schweisshundeudvalg med kopi til specialklubbens bestyrelse, som derefter træffer afgørelse om, hvorvidt sagen kan betragtes som afsluttet eller skal videregives til disciplinærnævnet til behandling i henhold til DKK’s love.

25. Blod, skind og dyr.

Der må kun anvendes schweiss fra hjortevildt. Dog kan der på 3 timers spor anvendes okseblod. Der må på samme prøve kun anvendes schweiss fra samme vildtart.

Der må intet tilsættes schweissen. Schweiss sies for urenheder. Skaffes schweiss lokalt, skal det nedfryses senest 12 timer efter udtagningen/opsamlingen. Urent schweiss med waid- eller leverrester må ikke anvendes.

Dråbeudlægning.

Der skal anvendes 1/4 liter schweiss fra klovbærende vildt fra samme vildtart på hele prøven. Ingen tilsætning til blodet er tilladt
 

Til rapportering skal anvendes yderligere 1/8 l. schweiss. Schweissen skal sprøjtes ud med sprøjteflaske og altid i lægges i sporets retning.

Færtsko.
På samtlige spor kan udlægning ske med færtsko.
 

For 400 m /3 timer afgør arrangerende forening/specialklub, om der er mulighed for afprøvning på færtsko.
 

Der skal anvendes klove fra hjortevildt og schweiss fra samme vildtart.
Ved færtskospor anvendes 1/10 l. schweiss til remarbejde og yderligere 1/20 l. til rapportering.

På rapporteringssporet anvendes samme klove som til remsporet. Schweissen sprøjtes ud dels på sporet og dels på klovene.

Hunde kan kun afprøves på færtskospor efter ønske fra hundeføreren.

Der skal være et stykke hjortevildt til rådighed for hunde, der skal afprøves i rapportering. Der kan anvendes et påkørt stykke vildt, nedfrosset uden opbrækning, eller der kan købes et lam om efteråret.

Til hunde, der kun afprøves i remarbejde, må anvendes dyreskind, gerne udstoppet (stråbuk).

Der må ikke anvendes materialer - blod, klove, skind eller dyr – medbragt af prøvedeltagerne.                                 

26. Sporenes opbygning.

Sporet udlægges i alle former for skov, på kortere strækninger eventuelt gennem tættere bevoksning, dog således, at dommeren hele tiden har overblik. En del af sporet kan følge en veksel, og hele sporets opbygning skal i videst mulige omfang nærme sig praktisk eftersøgning. Skovenge må passeres, når de ikke er indhegnet. Skovafdelinger udelukkende med så høj bundvegetation, at det tydeligt kan ses, hvor sporet er lagt, bør undgås. Smalle vandløb passeres direkte på tværs. Der bør ved valg af terræn erindres om, at der ønskes ensartet sværhedsgrad landet over, da det ikke er føreren; men hunden, der skal afprøves.
 

Sporet skal følge terrænet på naturlig vis. Knæk må gå til samme side. De skal være forskellige fra spor til spor.
 

26.1 Specielt for 400 m / 3 timer.

Sporet skal være 400 m langt og være opbygget således, at der er et vinkelret knæk ved ca. 100 m og 300 m. Knækkene må variere op til 30 – 40 m før og efter. De første 50 m skal sporet være lige.

Anskudssted markeres ved afsætning af rigeligt schweiss. Endvidere anbringes her lede- og flugtretningsbrud med en lodret gren og en anden gren afbarket i den ene ende som placeres nøjagtig i sporretningen.

Omkring 200 m og ved sporets afslutning markeres sårlejer ved tiltrædning af stedet og afsætning af rigeligt schweiss.

26.2 Specielt for 400 m / 20 timer.

Sporet skal være 400 m langt og være opbygget således, at der er et vinkelret knæk ved ca. 100 m og 300 m. Knækkene må variere op til 30 – 40 m før og efter.

Anskudsstedet markeres ikke, men der anvises et område på ca. 20 m x 20 m. (kassen). 

I forbindelse med et af knækkene, hvor det er naturligt for sporets forløb, laves en tilbagegang på ca. 20 m. Det må ud fra terrænet afgøres i hvilket knæk tilbagegangen skal være. Den må ikke være ens ved samtlige spor på en prøve.

Er der fra sidste knæk til dyrets placering 100 m eller derunder må tilbagegangen ikke være i sidste knæk.

Omkring 200 m og ved sporets afslutning markeres sårlejer.

26.3 Specielt for 1.000 m spor.

Sporet skal være 1.000 m langt og opbygget så jagtnært som muligt. Der skal være 3 vinkelrette knæk efter henholdsvis ca. 200 m, 400 m og 800 m. Sporet lægges herudover med lette sving.

Anskudsstedet markeres ikke; men der anvises et område på ca. 20 m x 20 m.

I forbindelse med et af knækkene, hvor det er naturligt for sporets forløb laves en tilbagegang på ca. 20 m. Det må ud fra terrænet afgøres i hvilket knæk tilbagegangen skal være. Den må ikke være ens ved samtlige spor på en prøve.

To steder og ved sporets afslutning markeres sårlejer.

26.4 Rapportering.

På alle typer spor kan hunden afprøves i rapportering

Ved udførelse af rapportering kan rapporteringsformerne ikke blandes. Eksempel: Hvis der anvendes bringsel, skal hele rapporteringen gennemføres som bringselsrapportering.

Er hunden tilmeldt som rapportør, forlænges sporet lige ud fra sidste sårleje med 200 m, med et vinkelret knæk omkring midten under brug af yderligere 1/8-del liter schweiss.
Ved færtskospor bruges samme sæt klove som til sporet og der anvendes 1/20 l schweiss.

På rapporteringssporene skal anvendes et dyr, dette må gerne være delvis frosset, er det brækket op, skal det være syet sammen undtagen i evt. skudhul.

Udlægningen af rapporteringssporet skal ske umiddelbart inden hunden afprøves dvs. når hunden starter på remarbejdet.

27. Udlægning af spor generelt.

Prøvelederen kan sammen med en person, der kender terrænet, udarbejde skitse-og spormarkering for dommeren..

I god tid inden prøven kan sporene opmærkes, således at stifinderne nemt kan finde sporet, når der skal udlægges blod. Man bør mærke sig specielle træer, stød og andre kendetegn. Alle frontmarkeringer skal fjernes ved blodudlægningen. Markeringer på sporet må ikke være synlige. Herefter må kun findes bagmarkeringer. Anvend så vidt muligt naturlige kendetegn.
Stifinder skal på enhver tid på prøvedagen kunne oplyse dommeren om, hvor sporet er.

Schweiss skal udlægges af dommeren. Såfremt dommeren undtagelsesvis ikke kan være til stede ved udlægningen aftales med denne, hvem der skal udlægge schweissen f.eks. aspiranten.

Alle, der deltager i schweissudlægningen, skal bevæge sig foran udlæggeren.

Al færdsel på og ved sporene skal foregå, så der er mindst mulig synlige spor.

Ingen spor må udlægges på sne.

Sporene kan måles ved at tælle skridt. Der kan regnes med 120 skridt pr. 100 m samt kontrolmåling på et detaljeret skovkort.

Det er alene dommerens ansvar, at sporene er korrekt udlagt, hvorfor sporlæggerne bør være meget omhyggelige, når sporene opmærkes.

Ved sporets start opsættes en seddel, hvorpå der er anført spornummer, sporlængde, forlængelse til rapportering, tidspunkt for schweissudlægning og hvem, der har udlagt schweissen.

Anskudsstedet er sporets startsted og udføres således:
Stedet trampes let til. Der udlægges rigeligere med schweiss her og de første meter ud af sporet, således at der forekommer en stærk fært.
 

Slutningen af sporet markeres tydeligt, således at vildtbæreren ikke er i tvivl om stedet. Dyret må ikke slæbes men skal bæres og det skal lægges ind direkte bagfra, ikke fra siden eller lign.

For enden af et spor – uden rapportering - skal lægges et dyreskind, gerne udstoppet (stråbuk), eller evt. et løb eller et stykke hjortevildt.

Sårlejer herunder sårleje ved sporenes afslutning laves ved at der trampes, laves lidt opskrab og udlægges ekstra (rigeligt) schweiss.

Der skal være mindst 100 m mellem 2 spor. Spor kan dog godt starte på hver side af en skovvej, hvis sporene går i hver sin retning.

Ved 1.000 m spor skal afstanden dog være 200 m.

27.1 Specielt for udlægning af overnatningsspor.

Schweissudlægning skal ske dagen før prøven efter kl. 12.00 for 20 timers spor og 2 dage før for 40 timers spor. Sporene skal anvendes i den rækkefølge, de er udlagt.

Tilbagegang udføres ved, at blodudlæggeren lægger blod i begge retninger i forbindelse med tilbagegangen og støder til stifinder (der bliver stående) i knækket.

Ved overnatningsspor udlægges mindst ét reservespor pr. prøve- og sportype.

27.2 Specielt procedure for udlægning af rapporteringsspor.

Hvor sporlægningen af remdelen slutter, skal følgende procedurer efterleves:

1. Afslutningen på remdelen markeres med et sårleje (det 3. sårleje)
2. Stedet markeres med en seddel der ikke må være synlig for hundeføreren.
3. Blodudlæggeren skifter fodtøj når vedkommende forlader remsporet, således at der ikke forekommer fært af schweiss når sporet forlades.
4. Dommerholdet forlader stedet i ”gåsegang” og vinkelret væk fra sporretningen, ud til nærmeste skovvej eller sti. Undervejs ud til nærmeste skovvej eller sti markeres ruten tydeligt, så sporudlæggeren af rapporteringssporet hurtigt, præcist og sikkert bliver ledt frem til 3. sårleje. Alle markeringer fjernes af sporudlæggeren på vejen derind, når rapporteringssporet skal lægges.
5. Rapporteringssporet starter præcist oven i tredje sårleje.
6. Rapporteringssporet på 200 m. lægges i forlængelse af sporet lige ud fra sidste sårleje (3. sårleje) med et vinkelret knæk omkring midten.

Når rapporteringssporet er lagt fjerner sporlæggeren sig fra dyret ca. 30-40m med vinden. Sporlæggeren skal kunne se dyret og skal kunne se at hunden følger sporet det sidste stykke frem til dyret. Det er vigtigt at sporlæggeren kan se hundens opførsel fremme ved dyret og efterfølgende kunne rapportere sine observationer til dommeren. Disse observationer danner grundlag for dommerens vurdering af hundens præstation og dens præmiering på rapporteringssporet. 

For enden af et rapporteringssporet skal der lægges et stykke hjortevildt. Dyret skal være sammensyet efter opbrækning og må helst ikke være skåret op i halsen. Såfremt dyret er skåret op i halsen, skal det også sammensyes her. Kuglehul skal stå åben. Dyret må gerne være delvis frosset. 

28. Bedømmelse af ekvipagen.

28.1 Remarbejde.
Remarbejdet gradueres i 1., 2. og 3. præmie samt ingen præmiering - 0.
Ved 1., 2. og 3. præmie uddeles diplom med angivelse af præmieringsgrad.

Overfor hunde, som ikke yder en tilstrækkelig præstation, kan afprøvningen på et hvilket som helst tidspunkt standses af dommeren.

Ved bedømmelsen skal der først og fremmest lægges vægt på hundens sporvilje -evne og -lyst, herunder koncentration, selvstændighed og ro. Tempoet må ikke være hurtigere, end at dommeren kan følge med uden at løbe.

Det er tilladt at lægge hunden af, således at føreren kan søge efter schweiss, men gøres det for ofte, kan hunden trækkes en præmiegrad. Det er tilladt at søge frem og tilbage på sporet såvel som at ringe.

Såfremt hunden på 3 timers prøve går af sporet, griber dommeren først ind, når hunden har fjernet sig 35– 60 meter fra sporet, hvorefter hund og fører kaldes tilbage og anvises sporet.

På 20- og 40 timerspor skal hund og fører selvstændigt udrede sporet til dyret og skal derfor, såfremt hunden går af sporet, selv finde det igen. Dommeren må kun gøre opmærksom på, at hunden er gået af sporet (f.eks. ved ordene ”du har tab”), og først når hunden er 35-60 meter fra sporet.

Når hunden har tab af sporet skal dommeren først gribe ind, når det er åbenlyst, at hunden er på afledningsfært eller på anden måde er gået af sporet, og det ikke mere kan forventes, at hunden selv søger tilbage.

Dommerindgriben må kun ske 2 gange, og hunden trækkes hver gang en præmiegrad. Tredje gang standses afprøvningen.

Såfremt hunden retter sig selv, regnes det som en fordel ved bedømmelsen, medens dommeren skønner over, hvorledes førerens indgriben skal bedømmes, dog således at overdreven førerindgriben regnes som et tegn på usikkerhed hos hunden og kan medføre, at hunden trækkes en præmiegrad.

Søger hunden på tværs af sporet efter at være gået af, eller krydser hunden oversporet uden at tage det op eller markere det, kan hunden, hvis dette sker flere gange, trækkes en præmiegrad.

Følger hunden sporet i dets læside over en længere strækning, skal dommeren være opmærksom på, om hunden har kontakt med sporet. Det samme gælder, hvis hunden skærer et knæk.

Ved bedømmelse af hunden trækkes der ikke en præmiegrad, hvis hunden springer tilbagegangen over. Det er tilladt hunden at finde sporet igen både ved rundering og tilbagesøgning på begge sider af sporet, Ved udpegning af dagens bedste hund tæller det positivt, hvis hunden har klaret tilbagegangen.

Den arrangerende klub kan vælge at udnævne prøvens bedste hund. Vælger klubben dette, kan nedenstående procedure følges:
Kun hunde med 1. præmie kan udnævnes til prøvens bedste hund, som udelukkende kan udpeges på baggrund af sporarbejdet. Hvis 2 hunde herved står lige tildeles titlen yngste hund, og kun hvis de herefter stadig står lige, kan rapportering inddrages i vurderingen. Ved lighed forstås ikke, at de begge har 1. præmie; men at kritikken stiller dem lige.

Tilskuere kan efter dommerens og hundeførerens tilladelse følge prøven, dog således, at bedømmelsen ikke på nogen måde påvirkes.

28.2 Rapportering.
En rapportør slippes fra sidste sårleje, idet en mindre pause efter remarbejdets afslutning dog er tilladt.

En rapportør må ikke sættes på sporets rapporteringsdel mere end i alt 3 gange.
Hunden trækkes en præmiegrad for hver ny påsætning, og afprøvningen standses efter 3 forgæves forsøg.
 

Ved rapportering skal sporlæggeren, når han har udlagt dyret bagfra (jfr. pkt. 27.2), fjerne sig  30 – 40 m og skjule sig således, at vedkommende kan iagttage, hvad hunden foretager sig, når den er ved dyret.

• Rapporterer hunden omgående.
• Bider hunden i dyret (ok – men hunden må ikke æde af dyret).
• Har en bringselsrapportør været ved dyret uden at rapportere.

Sporlæggeren må så vidt muligt ikke være i vind for hunden ej eller være urolig, således at hunden mærker det. Alle iagttagelser skal meddeles dommeren.

28.2.1 Bringselrapportering.
Ved bringselrapportering, skal hunden selvstændigt nå helt frem til dyret, her tage bringslet i munden, returnere til føreren med dette i munden. Stadigt med bringslet i munden – skal hunden selvstændigt, målbevidst og motiveret vise vej tilbage til dyret, uden nødvendigvis direkte at følge den udlagte schweiss.
Svinkeærinder, usikkerhed o.l. kan medføre, at hunden trækkes en eller flere præmiegrader. Såfremt hunden inden fremvisningen taber eller slipper bringslet, og tager det op igen påvirkes præmieringen ikke heraf. Opfordret til at tage bringslet op igen skal hunden gøre dette straks, og den trækkes herefter en præmiegrad, ellers afbrydes afprøvningen, og hunden kan ikke præmieres i rapportering.
 

28.2.2 Frirapportering (Verweisen).
Inden hunden slippes for frirapportering, skal føreren detaljeret redegøre for, hvorledes hunden vil vise, om den har fundet dyret.

Når hunden ved frirapportering returnerer til føreren, skal denne straks overfor dommeren – med udgangspunkt i hundens opførsel, jfr. ovenfor – kunne meddele om hunden har været ved dyret eller ej. I øvrigt sker bedømmelsen i princippet som ved bringselrapportering - beskrevet ovenfor.

28.2.3 Totverbellen.
Hunden skal halse nogenlunde vedvarende over dyret i ca. 10 minutter, hvorefter dommeren anmoder hundeføreren om at vise frem til dyret.  

28.3 Afslutning af sporet.

Når hunden har gennemført et spor og bestået, kan der blæses ”dyrets død” og der gives et ”brud” bestående af to kviste af eg, bøg, gran eller fyr. Et til hunden og et til føreren.

29. Kritik.

Dagen skal afsluttes med dommerkritik af de præmierede hunde og meddelelse af præmiegrad.

Prøveleder har ansvaret for:

• at resultatet indskrives på DKK’s præmieliste og i evt. resultatbog
• at fører modtager gule kopi af bedømmelsesskemaet sammen med stambog/resultatbog
• uddeling af pokaler.

30. Efter prøven.

Prøveleder er ansvarlig for, at alt er ryddet op efter prøven, herunder at alle markeringer er fjernet.

Prøveleder er ansvarlig for at indsende præmielister og et katalog til respektive specialklub/DKK senest 14 dage efter prøvens afholdelse.

Bedømmelsesskema (hvide kopi) sendes til racens specialklub.

Prøveleder fremsender senest 14 dage efter prøvens afholdelse afsluttet regnskab til den arrangerende forening/specialklub.

Dommerhonorar samt afregning af prøveleder og hjælpere og udbetaling af kørselsgodtgørelse foregår efter den arrangerende klubs retningslinjer.

Bortviste hunde samt tilfælde hvor hunde har fået frataget præmiering og tilfælde hvor fører eller andre personer er bortvist fra prøven indberettes til DKK med kopi til specialklubbens bestyrelse.