Beagle standard

Oprindelsesland:

Storbritannien.

Anvendelse:

Støver.

Klassifikation:

FCI. Gruppe 6 (Drivende jagthunde)
Sektion 1.3 (Små støvere)
Med brugsprøve.

Helhedsindtryk:

En robust, kompakt bygget hund, der virker substansfuld uden at være grov.

Temperament:

En munter hund, hvis væsentligste funktion er jagt, især på hare, ved at følge en fært. Den er frejdig og særdeles aktiv, udholdende og beslutsom. Den er årvågen, intelligent og ligevægtig. Elskelig og opvakt, ikke aggressiv eller frygtsom.

Hoved:

Passende langt og kraftfuldt, men ikke groft, lidt mere fint bygget hos tæver, uden folder eller rynker.

Skalle:
Let hvælvet, moderat bred, med en let nakkeknude.

Stop:
Veldefineret - deler afstanden mellem nakkeknude og næsespids så lige som muligt.

Næse:
Bred. Den foretrækkes sort, men tillades mindre pigmenteret hos hunde med lysere pelsfarve. Store og åbne næsebor.

Næseparti:
Ikke tilspidset eller spinkelt.

Læber:
Rimeligt fyldige.

Kæber og bid:
Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at de øverste tænder tæt overlapper de nederste, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.

Øjne:
Mørkebrune eller nøddebrune, temmelig store, hverken dybtliggende eller udstående. De er ansat godt langt fra hinanden og har et mildt, indtrængende udtryk.

Ører:
Lange, med rundet spid. Når de holdes fremefter, skal de kunne nå næsten til næsen. De er lavt ansatte, tynde i strukturen og hænger smukt ned tæt til kinderne.

Hals:
Lang nok til at hunden let kan nå ned til det spor, den skal følge, let buet og med ganske lidt løs halshud.

Forpart:

Skuldrene godt tilbagelagte, ikke svære. Forbenene lige og lodrette, stillet godt ind under kroppen, med god knoglekraft og rund benstamme, som ikke må blive tyndere mod poterne. Mellemhånden kort. Fast tilsluttede albuer, som ikke drejer ind- eller udefter. Højden til albuen er omkring den halve skulderhøjde.

Krop:

Overlinie:
Lige og vandret.

Lænd:
Kort og kompakt, men harmonisk lændeparti. Lænden er kraftfuld og smidig.

Bryst:
Når neden for albuerne. Ribbenene er godt hvælvede og går langt bagud.

Uderlinie:
Bugen ikke alt for opkneben.

Hale:
Kraftig, moderat lang. Den er højt ansat og bæres muntert, men ikke oprullet over ryggen eller hældende fremefter fra haleroden. Godt beklædt med hår, især undersiden.

Lemmer:

Forpart:

Lige og lodrette forben, stillet godt ind under kroppen, med god substans og runde knogler, ikke aftagende i tykkelse mod poterne.

Skuldre:
Godt tilbagelagte, ikke svære.

Albuer:
Faste, hverken ind- eller udaddrejede. Albuens højde over jorden svare omtrent til den halve skulderhøjde.

Mellemhånd:
Kort.

Bagpart:

Overlår:
Muskuløse.

Knæ:
Velvinklede.

Mellemfod:
Kort.

Poter:

Tæt sluttede og faste, godt hvælvede og med solide trædepuder. Ikke harepoter. Kløerne er korte.

Bevægelse:

Ryggen vandret og fast, uden antydning af rullen. Skridtene er frie, med godt fremgreb fortil, uden højt løftede poter. Bagparten yder godt fraskub. Bevægelsen må ikke være snæver bagtil og padlende eller vævende fortil.

Pels:

Hårlag:
Kort, tæt og vejrbeskyttende.

Farve:
Enhver anerkendt hound-farve undtagen leverbrun. Halespidsen er hvid.

Størrelse:

Ønskelig skulderhøjde minimum 33 cm, maksimum 40 cm.

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

* * * * *

Standarden udgivet af FCI 24 JULI 2000.
Oversættelsen godkendt af DKK's Standard Komité SEPTEMBER 2000.

*** NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i APRIL 1989 ***